10 konkrete måder, at gøre dig selv mere synlig på Instagram 👀
- Lærke Pedersen
- for 4 dage siden
- 5 min læsning
Du kan også vælge at lytte til afsnittet, blot følg linket efter behov ⬇️

Lad mig lige starte med at være ærlig (som altid) - jeg er nok lidt mere nørdet omkring Instagram-marketing, end hvad der er sundt for et normalt menneske. Mens andre ser en sød video med en hund, der spiller klaver, analyserer jeg indholdet, timingen af opslaget og engagement-raten. Ja, jeg er den type! 🤓
Men det er faktisk godt for DIG! For det betyder, at jeg har brugt utallige timer på at teste, fejle og finde ud af præcis hvad der virker for at blive mere synlig på Instagram. Og nu deler jeg det hele med dig!
Så lad os komme i gang med de 10 konkrete måder, du kan booste din synlighed på Instagram - og nej, ingen af dem involverer at købe følgere (det krummer jeg seriøst tæer over).
1. Tilføj lokation til ALLE dine opslag 📍
Ved du hvad der er vildt undervurderet? At tilføje lokation til dine opslag! Når du tilføjer en lokation, dukker dit opslag nemlig op, når folk søger på eller browser den pågældende lokation. Det giver dig eksponering til mennesker, der måske aldrig ville have fundet dig ellers.
2. Brug prøvereels til at teste indhold 🧪
Jeg har mine egne testprofiler, hvor jeg afprøver forskellige strategier over flere måneder. Men du behøver ikke være lige så ekstrem som mig (ja, jeg indrømmer, det er lidt ekstremt 😅).
Du kan simpelthen lave "prøve-reels" - altså reels som du udgiver, men som du ikke nødvendigvis promoverer. Brug dem til at teste forskellige formater, hooks og budskaber. Se hvad der virker, og så kan du genbruge de succesfulde elementer i dine "rigtige" reels.
Tip: Prøv at teste forskellige hooks, som fx "5 ting du gør forkert når du...", "Hemmeligheden bag...", eller "Dette er grunden til at du ikke..."
3. Tag relevante profiler strategisk 🏷️
Når du tagger andre profiler i dit indhold, får de en notifikation. Hvis de engagerer med dit indhold, viser Instagram dit opslag til flere. Men for guds skyld - tag IKKE folk, der ikke er relevante! Det er ligesom at blive inviteret til et event, der slet ikke interesserer dig.
Tænk strategisk: Tag samarbejdspartnere, brands du bruger, eller personer, hvis æstetik matcher dit indhold. Det skal give mening for både dem og dine følgere.
4. Lav samarbejdsopslag der gavner begge parter 🤝
Samarbejdsopslag er GULD værd! Når du laver et samarbejdsopslag med en anden profil, bliver dit indhold vist til begge følgerskarer. Det er som at låne hinandens publikum i en dag.
Men lav ikke bare samarbejder for samarbejdets skyld. Vælg profiler, der komplementerer din - måske har de samme målgruppe, men et andet produkt. Eller samme værdier, men en anden niche.
5. Kør en giveaway der giver ægte værdi 🎁
Giveaways kan være fantastiske til at skabe engagement og synlighed - MEN (og det er et stort men), konstante giveaways kan også få det til at se ud som om, du kun er interesseret i at få flere følgere hurtigt.
Her er min regel: Lav giveaways, der giver ÆGTE værdi til din målgruppe. Ikke bare "vind en iPhone" - for så tiltrækker du folk, der er ligeglade med dig og kun vil have en iPhone.
6. Skab indhold, der skriger på at blive delt 📲
Tænk på det sådan her: Hvad ville få DIG til at dele noget med dine venner?
Når folk deler dit indhold i deres stories eller sender det til venner, er det som gratis markedsføring. Plus, Instagram ELSKER at se, at dit indhold bliver delt - så algoritmen vil vise dit indhold til endnu flere.
7. Træn algoritmen med 10-20-30-40-50 vækstmodellen 🚀
Okay, nu kommer vi til min absolut yndlingsmetode - min 10-20-30-40-50 vækstmodel! Denne strategi har blandt andet en gennemsnitlig vækstrate på 41%og er kernen i mit Instagramforløb.
Kort fortalt handler det om at "træne" algoritmen til at forstå præcis hvem din målgruppe er, så dit indhold bliver vist til de rigtige mennesker. Når du får modellen op at køre, vil du opleve at algoritmen placerer dit indhold hos din målgruppe, og du derfor helt naturligt får flere relevante følgere.
8. Vær aktiv hos folk i din niche 👋
Instagram er et SOCIALT medie - nøgleordet er "socialt"! Hvis du kun poster indhold uden at interagere med andre, er det som at tale til en tom sal.
Når du er aktiv hos andre, øger du chancen for, at de kommer forbi din profil - og måske endda følger dig. Plus, Instagram-algoritmen elsker at se, at du er aktiv på platformen.
9. Aktivér funktionen for foreslåede profiler 📱
Instagram tilbyder en nyttig funktion, der foreslår profiler for brugere baseret på deres tidligere interaktioner og interesser. Ved at aktivere denne funktion øger du dine chancer for at blive opdaget af folk, der endnu ikke er bekendt med din profil.
10. Skriv direkte til læseren med "du" i dine tekster 💬
En af de mest almindelige fejl jeg ser, er at folk ikke skriver direkte til deres læsere ved at bruge ordet "du". Det lyder måske simpelt, men det gør en KÆMPE forskel!
Når du skriver:
"Jeg ved, at du har travlt, så jeg har gjort det nemt for dig at bestille."
"Står du og skal på ferie, så skal du altså kende til dette ene trick"
"Måske kan du relatere til dette..."
... så føler læseren sig talt direkte til. Det skaber en personlig forbindelse, som øger chancen for engagement - og dermed synlighed i algoritmen!
Lad mig hjælpe dig hele vejen 🌟
Disse 10 tips er bare toppen af isbjerget. I mit Instagramforløb går vi meget dybere og skræddersyr strategierne præcis til DIN profil og DIT mål.
Du får:
Min komplette 3-trins vækststrategi, som har hjulpet hundredvis af profiler med at vokse organisk
Adgang til min HIC-model, der gør dit content uimodståeligt for både algoritmen OG dine følgere
En komplet strategi tilpasset præcis DIN profil og DIT mål
Personlig sparring og feedback på dit indhold
Som jeg altid siger: "Det er ikke held, det er dine handlinger der får dig i mål."Og med de rigtige handlinger, kan du sikre, at din forretning aldrig går i stå på Instagram igen!
Er du nysgerrig? Lad os snakke! 📞
Hvis du er træt af at famle i blinde og er klar til en Instagram-strategi, der rent faktisk virker, så lad os tage en snak!
Book en helt uforpligtende samtale med mig, hvor jeg giver min vurdering på den strategi, jeg anbefaler specifikt til dig og din profil. Det er som at få en gratis prøvetime i Instagram-skolen!
Du kan booke via min Instagram: @SomeLaerkeJuhl, eller hjemmeside somelaerkejuhl.dk (bare skriv til mig)💥🚀🌈
Kommentarer